Description
Workshop afholdes i forbindelse med Garn uden grænser
På denne workshop skal vi lære at sammensætte vores eget japanske mønster ud fra et katalog af diagrammer og symboler.
På workshoppen vil Thea fra VesterbyCrea gennemgå:
• Introduktion til japanske mønstre
• Skitsere dit eget diagram
• Strikke din første strikkeprøve med dit eget japanske mønster
Du skal medbringe:
– Garn til strikkeprøven (det er også muligt at købe garn hos Thea)
– Rundpind 3 mm eller 4 mm
– Maskemarkører
Du vil modtage ternet papir og et katalog med symboler og diagrammer.
Thea har skabt og etableret VesterbyCrea i en tid hvor hun har været nødsaget til at finde en ny vej grundet alvorlig stress sygdom. Hun driver alt selv, fra website udvikling, økonomi & regnskab, markedsføring, grafiske opsætninger, oversættelser af opskrifterne…. og selvfølgelig udvikling af strikke designs hvor hun strikker alle hendes designs fra start til slut.
Thea er født i Schweiz og flyttede til Danmark med sin mor og bror i 1986. Hendes far bor stadig i det fantastiske land Schweiz. Hun har to tvillingepiger, en hund og bor sammen med sin kæreste og hans to børn nord for København.
Theas stress og den skønne udmelding fra hendes piger gjorde at hun i august 2019 valgte at begynde at lære at strikke! “Det startede så fint med at min mor lærte mig at slå masker op og jeg strikkede min første sweater l min datter. Jeg opdagede hvor meget strik fik mig l at slappe af – men også at min hjerne kunne bruges igen, på ny! En opdagelse der gav mig en ny tro på at jeg stadig kunne skabe noget.”